TALLYKEY T4

Enkel og stilfuld med mange muligheder

Tallykey T4 er en forsyningssøjle til elektricitet og vand. Den er skabt til havne, marinaer og campingpladser, som vil tilbyde faste brugere såvel som gæster den enkle og driftssikre forsyning med mulighed for online selvbetjening.

Bygget i anodiseret aluminium og samlet med syrefaste bolte, aksler og skruer kan standeren modstå selv det mest barske og salte klima ved havet.

T4-standeren opfylder alle EU-standarder. Alle elektriske enheder såsom relæer, målere m.m. er godt beskyttet bag aluminium og slagfast plastik. Alle relæer er individuelle lukkede kredsløb. Standeren har berøringsfri kortlæser placeret bag en stormsikret og selvlukkede frontlåge. Standeren kan udstyres, så den er tilpasset jeres konkrete behov.

T4-standeren har indbygget LED-belysning, hvilket skaber stemning i området og øger sikkerheden på kajanlæg og landgangsbroer. Brugerne kan afregne elektricitet og vand via online selvbetjening, hvilket er en stor besparelse på administration. Flere standere i samme område kan kommunikere data indbyrdes, ligesom standere på lokaliteter spredt over et større geografisk område kan kobles sammen i ét system. Såre simpelt og overskueligt.

T4-standeren er udviklet, designet og bygget af dygtige folk på vores fabrik i Struer. Her har vi 30 års erfaring med forsyningsstandere, hvilket er jeres sikkerhed for produkter i absolut topkvalitet.

Vores kundeservice er en anden god grund til, at havne og campingpladser overalt i verden vælger Tallykey.

Ring til os – så finder vi en løsning til jer med det samme: Tlf. +45 97841277

Skriv til os – vi svarer normalt indenfor få timer: Mail: info@tallykey.dk

BRUGERVENLIGT DESIGN

Sikkerhed og brugervenlighed i top

T4 forsyningssøjlens individuelle relæer, målere og fælles kodetastatur med berøringsfri kort-læser er sikkert placeret bag en stormsikret og selvlukkende frontlåge. Panelet er nemt og enkelt at betjene, og el-standeren kan altid udstyres, kombineres og udbygges efter behov og ønsker.

EN KLASSIKER

Kvalitet der kan overleve mange års udendørs brug

Alle Tallykey forsyningssøjler er udviklet og produceret på egen fabrik i Danmark, hvor vores dygtige medarbejdere kun anvender robuste og langtidsholdbare kvalitetsmaterialer. Alle vores produkter lever op til alle relevante standarder og myndigheds-krav til anlæg af denne type. Selve søjlen er udført i anodiseret aluminium, mens bolte, aksler og skruer er produceret i syrefast stål. Det betyder minimal vedligeholdelse for dig samtidig med, at du altid kan byde dine gæster velkommen til en campingplads i smukke omgivelser.

  • Velkommen

    Her har du syv gode grunde til at vælge Tallykey.

  • Klima

    Betalingssystemer giver lavere forbrug til gavn
    for jordens klima og jeres grønne regnskab.

  • Overblik

    Digitale løsninger sparer administration, giver fuldt overblik og sikrer, at I får betaling for det faktiske forbrug.

  • Miljø

    Software og hardware kan opgraderes og bygges ind i andre systemer, hvilket skaber mindre affald.

  • Kundeservice

    Jeres gæster kan følge eget forbrug og afregne online via mobiltelefon fri for kø og kontortider.

  • Design

    Højteknologiske løsninger formgivet så de falder smukt
    ind i omgivelserne og er intuitivt enkle at betjene.

  • Økonomi

    I bestemmer selv prisen på el og vand - til gavn for jeres daglige drift og bundlinje.

  • Værdier

    hos os er gamle dyder på mode – en lille dansk virksomhed,
    der hyrer de dygtigste fagfolk og er til at tale med

Vælg mellem to produktkategorier

FORSYNINGSSTANDERE

BETALING & ADGANG