DESIGN – højteknologi formgivet så det falder smukt ind i omgivelserne og er intuitivt enkelt at betjene

Vi går op i smukt og funktionelt design. Det giver næsten sig selv, når virksomheden ligger i Struer og grundlæggeren har en fortid hos Bang & Olufsen.

Det var da også på B&O, at Leif Odgaard i sin tid lærte sig at arbejde med grundstof nummer 13 i det periodiske system: Aluminium.

”Jeg oplever stor glæde ved at arbejde i aluminium. Det er robust, vedligeholdelsesfrit og forholdsvis nemt at bearbejde. Og så er det pænt. Aluminium har så mange muligheder for organisk formgivning,” som han fortæller i et portrætinterview fra Struer – Lydens By.

Vores hang til det enkle, pålidelige og funktionelle har vi taget med over i den digitale verden, hvor vi designer betalingssystemer, som er intuitivt enkle at bruge.

Vi er kræsne: Systemer skal fungere for alle generationer og være så ligetil, at det også virker for en træt sejler eller campist, som når sin destination en sen nattetime.

Samtidig skal det stramme nordiske design være modstandsdygtigt overfor sol, kulde, vind, salt og slitage.

Af Henrik Kastoft

Der er et skælmsk glimt i hans milde øjne. ”Jeg er automekaniker. Så kan man jo alt”.

Der er noget om snakken. For Leif Odgaard har skabt en virksomhed, der fra en ydmyg adresse i Struer gør livet lettere for sejlere og campister i hele verden. Fra Finland til Tahiti.

Forsyningsstandere fra TallyKey er en nem og bekvem måde at forsyne sin båd eller autocamper med strøm og vand. Betalingen er tilmed klaret med få fingernemme bevægelser på mobiltelefonen.

Standerne er bygget i aluminium. Ordet aluminium bliver sagt med så meget kærlighed i stemmen, at grundstof nummer 13 i det periodiske system kalder på flere ord:

”Jeg oplever stor glæde ved at arbejde i aluminium. Det er robust, vedligeholdelsesfrit og forholdsvis nemt at bearbejde. Og så er det pænt. Aluminium har så mange muligheder for organisk formgivning. Det er fascinerende”.

Vælg mellem to produktkategorier

FORSYNINGSSTANDERE

BETALING & ADGANG

  • KNOW HOW

    Hardware

    aluminium-standere med el- og vandforsyning
    til havne, campingpladser etc.

  • KNOW HOW

    Software

    Digitale systemer til styring, betaling og administration.

  • KNOW HOW

    Adgangskontrol

    Anlæg der giver adgang til bygninger og faciliteter.

  • KNOW HOW

    Ladestandere

    Ladestandere til elbiler.

  • KNOW HOW

    Support

    Klar til at hjælpe, når I har behov for det.